Gayane ser mod fremtiden, mens hun lever dag for dag

Gayane kan huske den dag, hvor hun og hendes familie flyttede til Danmark: “Jeg blev overvældet af frygt ved tanken om at skulle lære et nyt sprog, finde nye venner og navigere i en helt fremmed verden.” 

I løbet af 11 år lærte hun og hendes familie dansk, gik i skole, fandt job, dannede relationer og opbyggede et liv. De har stadig ikke opholdstilladelse.

“Hver gang vores asylansøgning blev afvist, blev vores verden afvist. Vi måtte pakke vores liv sammen, sige farvel til venner og fællesskaber, som vi havde arbejdet så hårdt på at opbygge.”

De er fortsat med at søge om asyl. Den danske regering har godkendt deres sag, så genåbnet den, så afvist den.

“Hver gang vi udfylder en ny ansøgning, vokser håbet om, at det denne gang vil være nok, at vi denne gang vil få lov til at blive. Men gang på gang bliver vores håb gjort til skamme, og vi må starte helt forfra.”

“Det mest frustrerende ved hele systemet er den usikkerhed, vi lever i. Vi får tidsrammer for behandling, som aldrig bliver overholdt, og vi ved aldrig, hvornår vi hører noget nyt igen.”

“En måned før min eksamen i niende klasse fik vi at vide, at vi skulle forlade Danmark. Det var lige ved at knække mig, men mine forældre … opmuntrede mig til at møde op i skolen indtil sidste øjeblik. To dage før vores planlagte afrejse blev vores sag genåbnet, og jeg var i stand til at fortsætte min skolegang og kæmpe mig igennem de afsluttende eksamener.”

Gayane bestod sine eksamener. Hendes status som asylansøger forhindrede hende i at tage med sine klassekammerater på studietur i udlandet. På trods af det fik hun 9,2 og topkarakterer i dansk på sit gynmasium. Hun var klar til at tage sin eksamen sidste år, indtil hun fik endnu et brev.

“For fire måneder siden blev vi truet med deportation … Denne gang ramte nyheden mig hårdere end nogensinde før. Jeg frygtede, at jeg ikke ville få mulighed for at fejre min studenterhue med min familie ved min side. Men takket være Vores Asylbørn blev vores sag genoptaget igen, og jeg fik min hue på af min lillebror med mine forældre ved min side.”

“På trods af alle udfordringerne bestod jeg otte eksamener med et gennemsnit på 8, og nu glæder jeg mig til at starte på min erhvervsuddannelse som multimediedesigner til september. Jeg er stolt af mig selv, fordi jeg har klaret så mange svære og frustrerende situationer i løbet af vores asylsag.”

“Min familie og jeg tænker dansk, taler dansk og omgås danskere, som om det er vores eget land. Jeg drømmer om den dag, hvor vi som familie endelig får den længe ventede nyhed om, at vi kan blive i Danmark – det land, der er blevet vores hjem.”

Gayane har skrevet et stykke om sin rejse, læs hendes historie med hendes egne ord.